Er du på jagt efter en helt ny Suzuki

Det kan være svært at overskue alle mulighederne på bilmarkedet. Vi hjælper dig med at finde den helt rigtige Suzuki til dig og dine behov. Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os eller kigge forbi vores bilhus i Birkerød. 

Vi ER AUTORISERET SUZUKI FORHANDLER

Vælg din nye Suzuki hos Selch Biler A/S

Hos Selch Biler A/S er vi autoriseret forhandler af biler fra det japanske mærke Suzuki. Vi forhandler de nyeste og smarte modeller med hver deres karakterer, der passer til forskellige kørselsbehov. Måske er du helt afklaret i forhold til, hvilken Suzuki du skal vælge, eller måske er du mere i tvivl om, hvilken model, der vil passe bedst til dine bilønsker. Uanset hvordan du forholder dig til din forestående bilhandel, står vi klar til at hjælpe med både prøveture, vejledning og alt det praktiske, der følger med et bilkøb. Suzuki er kendt for at have priser, hvor de fleste kan være med, men uden at spare på sikkerhedsudstyr eller lækre detaljer. Og så bliver alle Suzukis nye modeller fremstillet som hybrid, både mild-hybrid og plug-in hybrid, alt efter model. Så når du vælger en Suzuki træffer du automatisk et bæredygtigt valg.

 

Men hvilken Suzuki skal jeg så vælge?

På vores hjemmeside over nye biler, finder du et godt overblik over de Suzuki-modeller vi forhandler. Otte lækre modeller kan du vælge mellem, som for eksempel den lille og økonomiske Suzuki Swift, som også fås i en sportsmodel. Hos os kan du også få fingrene i den ’søde’ Suzuki Ignis, som er en mini SUV – den indeholder altså alle de gode kompetencer fra en SUV, med høj siddekomfort og en rummelig kabine, dog kombineret med en lille og kompakt størrelse. Det vil sige, at den er perfekt til bykørsel, hvor du skal kunne smutte ind på den sidste ledige parkeringsplads. Hvis du er til en større Suzuki SUV, så er det Suzuki S-Cross, Suzuki Across eller Suzuki Vitara, du skal tage et grundigt kig på. Her får du meget rummelige og familievenlige biler, der snildt rummer alt det du byder den af børn, skoletasker, indkøb eller bedsteforældre.

 

Hvis du hellere er til en brugt Suzuki

– Så kan vi også klare den her hos Selch Biler A/S. Se hvad vi har at tilbyde under brugte biler. Vi sælger kun brugte Suzuki’er, som vi kan stå inde for. Så du kan sagtens gøre en god handel, hvis det ikke er vigtigt, at din bil er helt ny. Vores brugte biler står i vores bilhus Suzuki Birkerød, så kom endelig forbi til en snak og en prøvetur. Og hvis din Suzuki har brug for en kærlig hånd, så kig ind til os på vores autoriserede værksted. Her udfører vi både almindelig service samt reparationer. Vi benytter altid originaldele og vores mekanikere er selvfølgelig specialister i Suzuki.

Så hvis du er lige så tosset med Suzuki som vi er, så kig forbi til en snak om, hvad vi kan gøre for dig!